Praktisk info
Velkommen til det festlige motionsarrangement Fuglsangsø Stafetten onsdag den 12. juni 2019
Start/Mål-område og teltområde er på Torvet på Fuglsang Allé
Afhentning af startnumre
Startnumre udleveres i HGF's Klubhus på Herning Atletikstadion - med indgang fra Nørholmvej - fredag den 7. juni kl. 11.00 - 15.00 - og på DAGEN kl. 12.00 - 17.00 i INFO-teltet ved siden af målteltet på Torvet/Fuglsang Allé ved søens vestre side. Kom i god tid.
Parkering
P-plads på modsatte side af Vesterholmvej - ud for Fuglsang Allé - og langs alléen, ved Plejecenteret samt på østsiden af søen (både ved Vesterholmvej og ved Vandrehjemmet). Herudover er der også mulighed for parkering på villavejene vest for Fuglsang Allé, bl.a Gisselfeldvej - her er der stiforbindelse til hele start-mål-området.
Ingen parkering på Vesterholmvej, da cykelstien er en del af løberuten.
Lejede telte
Jeres teltplads bliver nem at finde - se oversigten under Telte. Teltoversigten bliver først lagt op ca. 8 dage før arrangementet.
Får I brug for hjælp, har vi en teltkontaktperson, Torben Svendsen.
Firmanavn/Logo kan opsættes på dagen
Eventuelt med klæbepuder eller gaffatape - Pakketape er FORBUDT. (Lejer hæfter for eventuelle skader, herunder brug af pakketape. Læs lejebetingelser på www.herstarterfesten.nu
Promotion og Markedsføring
Herunder også udstilling og uddeling af vareprøver er ikke tilladt.
Sponsoraftaler
Aftales forud med arrangøren
Egne telte/pavilloner
Kan opstilles ved torvet og langs Fuglsang Allé. Vi anviser gerne de gode muligheder. Vi er på pladsen fra kl. 10.00. Forsigtig kørsel med bil er tilladt - kør ind fra Vesterholmvej og efter opstilling køres bilen ud igen. Senest kl. 17.00 skal alle biler være ude af området. Kun arrangørbiler tilladt og Særaftaler.
Madkasser og vandudlevering
Madkasser udleveres fra kl. 19.00 fra Madvognen på selve Torvet.
Løbehold skal aflevere startnummer 1 og Ganghold deres startnummer. Alle deltagere får derudover 1 flaske vand i mål, sponseret af Ege Tæpper.
Der vil være et fælles sted på pladsen for vandudlevering, både for løbere og gængere, cirka hvor løberne går ud af deres målzone.
Grillregler
Der er mulighed for at grille, med forbehold for at vejr-forholdene tillader det. (Brandvæsenets regler og anbefalinger skal til enhver tid overholdes). Vi anbefaler at der benyttes engangsgrill (så gløder ikke flyver rundt i luften). Efter brug skal engangsgrillen flyttes ned til kanten ud mod søen, så vores personale ikke kommer til at træde i dem i forbindelse med efterfølgende oprydning. Grillen SKAL fjernes igen senest dagen efter.
Startnumre
Startnumrene skal bæres synligt på brystet.
Stafetløbet
Der løbes med depeche (stafetpind). Den første løber får den udleveret ved starten, og den sidste afleverer i mål. Se skiltene på pladsen.
Tidtagning
Der tages kun tid på løbeholdene, individuelt og en samlet holdtid.
Resultatlisten kan ses senest 3 dage senere under Resultater
(Forhåbentligt allerede samme aften).
Diplom kan udskrives under Diplom
Starttider
Alle Løbehold starter kl. 18.00. Startnumrene har sorte cifre.
Løber 1 - endetal 1 - Løber 2 - endetal 2...….
Eksempel: Hold 201: 201-1, 201-2, 201-3...…..
Alle Ganghold starter fra kl. 18.15:
Kl. 18.15 Hold 3000 - 3065
Kl. 18.20 Hold 3066 - 3131
Kl. 18.25 Hold 3132 - 3200
Startnumrene har Grønne cifre, og der er kun et startnummer til holdkaptajnen.
Start og mål
På Fuglsang Allé - se kort
På Ruterne
Alle bedes holde til højre - Vis hensyn
Afmærkning på ruterne
Løb: Blå pil
Gang: Grøn pil
Samaritter
Findes ved målområdet
Toiletter
Findes ved målområdet
Ansvarsforhold
Deltagelse i arrangementet, herunder i løbet, sker på hver enkelt deltagers eget ansvar.
Suspension
Løbeledelsen er berettiget til at suspendere eller helt at afbryde arrangementet i tilfælde af pludselig opståede forhold af force majeure-lignende karakter, der gør det umuligt eller risikabelt at fortsætte arrangementet. Indbetalte startgebyrer og gebyrer for teltpladser refunderes ikke i tilfælde af arrangementets suspension eller afbrydelse efter denne bestemmelse.
Hunde
Hunde er ikke velkomne og må ikke være med på ruterne, da de kan være til stor gene for deltagerne.
Massage
Fysio Danmark/Herning har et telt, hvor man kan få en kort massagebehandling efter løbet ganske gratis - SAMT - Gode råd i forbindelse med løb.