Praktisk info

Velkommen til det festlige motionsarrangement Fuglsangsø Stafetten
onsdag den 12. juni 2024.

Start/Mål-område og teltområde er på Torvet på Fuglsang Allé

Afhentning af startnumre

Startnumre udleveres i HGF's Klubhus på Herning Atletikstadion - med indgang fra Nørholmvej - Fredag den 7. juni kl. 10.00 - 14.00
og på DAGEN kl.  11.00 - 17.00 i INFO-teltet ved siden af målteltet på Torvet/Fuglsang Allé ved søens vestre side. Kom i god tid.

Parkering

P-plads på modsatte side af Vesterholmvej - ud for Fuglsang Allé - og langs alléen. Herudover er der også mulighed for parkering på villavejene vest for Fuglsang Allé, bl.a Gisselfeldvej - her er der stiforbindelse til hele start-mål-området.

Ingen parkering på Vesterholmvej, da cykelstien er en del af løberuten.
Desuden må der ikke parkeres ved plejehjemmet da p-pladserne er forbeholdt plejehjemmet

Lejede telte

I kan leje en teltsektion på 6x3 m med bord + stole med 8-10 siddepladser - opstillet og nedtaget - nemt for jer - pris 1199 kr. - max 90 telte - udlejes efter først til mølle-princippet.

Jeres teltplads bliver nem at finde - se oversigten under Telte
Teltoversigten bliver først lagt op ca. 8 dage før arrangementet.

Får I brug for hjælp, har vi en teltkontaktperson på pladsen.
Henvend dig i info-teltet for nærmere oplysninger.

Firmanavn/Logo kan opsættes på dagen

Eventuelt med klæbepuder eller gaffatape - Pakketape er FORBUDT. (Lejer hæfter for eventuelle skader, herunder brug af pakketape. Læs lejebetingelser på www.herstarterfesten.nu

Promotion og Markedsføring

Herunder også udstilling og uddeling af vareprøver er ikke tilladt.

Sponsoraftaler

Aftales forud med arrangøren

Egne telte/pavilloner

Kan opstilles ved torvet og langs Fuglsang Allé. Vi anviser gerne de gode muligheder. Vi er på pladsen fra kl. 10.00. Forsigtig kørsel med bil er tilladt - kør ind fra Vesterholmvej og efter opstilling køres bilen ud igen. Senest kl. 17.00 skal alle biler være ude af området. Kun arrangørbiler tilladt og særaftaler.

Mad og vandudlevering

I år står Birkkjær for god energi til maven, efter fuldført løb. Maden købes uafhængigt at løbs-tilmeldingen. I kan altså selv vælge om I vil tilkøbe mad eller selv medbringe den. Vi kan dog klart anbefale, at I tager et kig på menuerne fra Birkkjær enten bestående af en lækker sandwichbox eller en udsøgt tapasanretning.

Link til madbestilling:
https://xn--birkkjr-rxa.dk/fuglsangsoe-staffetten

Praktisk info om madafhentning på løbsdagen følger...

Der vil være et fælles sted på pladsen for vandudlevering, både for løbere og gængere, cirka hvor løberne går ud af deres målzone.

Grillregler

Der er mulighed for at grille, med forbehold for at vejr-forholdene tillader det. (Brandvæsenets regler og anbefalinger skal til enhver tid overholdes). Hvis der benyttes engangsgrill, så skal engangsgrillen  efter brugen flyttes ned til kanten ud mod søen, så vores personale ikke kommer til at træde i dem i forbindelse med efterfølgende oprydning. Grillen SKAL fjernes igen senest dagen efter.

Startnumre

Startnumrene skal bæres synligt på brystet.

Stafetløbet

Der løbes med depeche (stafetpind). Den første løber får den udleveret ved starten, og den sidste afleverer i mål. Se skiltene på pladsen.

Tidtagning

Der tages kun tid på løbeholdene, individuelt og en samlet holdtid.

Resultatlisten kan ses senest 3 dage senere under Resultater
(Forhåbentligt allerede samme aften).

Diplom kan udskrives under Diplom

Starttider

Alle løbehold starter:

kl. 18.00

Startnumrene til løb har sorte cifre og alle deltagerne skal bære deres nummer synligt på brystet

Løber 1 - endetal 1 - Løber 2 - endetal 2...…. 
Eksempel: Hold 201: 201-1, 201-2, 201-3...…..

Start og mål på Fuglsang Allé.

Alle retningspile på løbe-ruten er blå pile.

I mål udleveres 1 flaske Ege-vand til hver deltager.

Ganghold starter: 

Kl. 18.15  Hold: 6001 - 6025

Kl. 18.20  Hold: 6026 - 6058

Kl. 18.25 Hold: 6059 - 6096

Startnumrene til gang har grønne cifre, og alle deltagerne skal bære nummer synligt på brystet.

Alle retningspile på gang-ruten er grønne pile.

Start og mål i gang: ved de sidste boligblokke på Fuglsang Allé.

I mål udleveres 1 flaske Ege-vand til hver deltager.

Startliste 2024 - Stafet

Startliste 2024 - Gang

Start og mål

På Fuglsang Allé - se kort

På Ruterne

Alle bedes holde til højre - Vis hensyn

Afmærkning på ruterne

Løb: Blå pil

Gang: Grøn pil

Samaritter

Findes ved målområdet

Toiletter

Findes ved målområdet

Ansvarsforhold

Deltagelse i arrangementet, herunder i løbet, sker på hver enkelt deltagers eget ansvar.

Suspension

Løbeledelsen er berettiget til at suspendere eller helt at afbryde arrangementet i tilfælde af pludselig opståede forhold af force majeure-lignende karakter, der gør det umuligt eller risikabelt at fortsætte arrangementet. Indbetalte startgebyrer og gebyrer for teltpladser refunderes ikke i tilfælde af arrangementets suspension eller afbrydelse efter denne bestemmelse.

Hunde

Hunde er skønne, men desværre IKKE velkomne og må ikke være med på ruterne denne dag, da de kan være til stor gene for deltagerne.

Massage

Fysio Danmark/Herning har et telt, hvor du er velkommen til at kigge forbi - få vurderet en evt. skade, få lidt vejledning samt massage.

Samarbejdspartnere

Tilmelding og info
Tid

12. juni 2024
kl. 18:00 - 21.00

Sted

TORVET på Fuglsang Allé
7400 Herning

Filer

Indbydelse Fuglsangsø Stafetten 2024

pictures